"Vi elsker tal og regnskab, så det behøver du ikke!"

Adresse

Magnesmindevej 8
9800 Hjørring

Åbningstider

Mandag - Fredag
8:00 - 16.00

FAQ

Ofte stillede spørgsmål til vores revisor

Her får du svar på de spørgsmål, vores revisorer oftest får fra kunderne, den såkaldte FAQ.

Har du flere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi svarer gerne på alle dine spørgsmål.

Hvorfor skal vi overhovedet vælge en revisor?

  • En revisor er din tætteste rådgiver i din virksomhed. Du kan tale med din revisor om alt, både i opgangstider og nedgangstider. Din revisor er klædt godt på til at håndtere enhver situation, du kan risikere at komme i. Revisoren har tavshedspligt, så det der tales, om kommer aldrig videre.
  • Ved at vælge en revisor som samarbejdspartner øger det virksomhedens troværdighed overfor kreditgivere, som banker, leverandører og lignende.
  • At tilknytte en revisor til sin virksomhed skal ses som en investering og ikke en udgift. En revisor giver værdi til virksomheden overfor samarbejdspartnere, der leveres rådgivning, som skaber værdi for virksomheden. En revisor kan sørge for, at de fejl virksomheden ikke selv finder, bliver rettet i regnskabet, og ofte sparer virksomheden penge.

Hvordan bliver man revisor?

En uddannelse som statsautoriseret revisor kan gå flere forskellige veje, men den mest gængse vej er følgende:

  • 1: Gymnasiel uddannelse (3 år)
  • 2: Elev eller traineeplads i revisionsvirksomhed (2 år)
  • 3: Sideløbende med elevplads studeres HD(R) (4 år)
  • 4: Cand.merc.aud (2/4 år)
  • 5: SR akademiet (2 år)
  • 6: Skriftlig og mundtlig revisoreksamen.

Hvornår kan man skifte revisor?

  • Det er altid muligt at skifte revisor, når man har lyst. Et revisorskift for en enkeltmandsvirksomhed, I/S eller et selskab uden revisionspligt kræver ikke registrering nogen steder, og kan ske uden videre.
  • Et revisorskift i et selskab, hvor der er revisionspligt eller der er valgt revisor frivilligt kan ligeledes ske, når man har lyst. Dog kræver et revisorskift her, at det vedtages på den ordinære generalforsamling eller på en ekstraordinær generalforsamling, hvis skiftet ikke besluttes i forbindelse med den ordinære generalforsamling.

Hvornår kan man vælge eller fravælge revision i sit selskab?

  • Små virksomheder kan fravælge revision, hvis de i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:
    • En balancesum på 4 mio. kr.
    • En nettoomsætning på 8 mio. kr.
    • Et gennemsnitligt heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret.
  • En virksomhed som i to regnskabsår i træk på balancetidspunktet overskrider en balancesum på 50 mio. kr., kan dog ikke fravælge revision. Dette uanset om virksomheden opfylder de øvrige størrelsesgrænser for fravalg af revision.
  • Enkeltmandsvirksomheder og lignende klasse A virksomheder er ikke omfattet af ovenstående krav.

Hvad kontrollerer en revisor i regnskabet?

Klik her for en god oversigt over revisors arbejde i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen.

Vi har fravalgt revision i vores selskab, kan vi så stadig bruge en revisor?

Det er en rigtig god ide fortsat at bruge en revisor, selvom der er fravalgt revision. Dette skyldes, at revisor giver værdi til virksomheden overfor samarbejdspartnere, der leveres rådgivning som skaber værdi for virksomheden. Revisoren kan sørge for at de fejl virksomheden ikke selv finder, bliver rettet i regnskabet og ofte sparer virksomheden penge. Derudover skaber et regnskab udarbejdet af revisor troværdighed overfor samarbejdspartnere.

Hvad er jeres timepriser eller honorarer?

Vores priser varierer alt efter, hvilken medarbejder der udfører opgaven. Dog har vi en fast lav pris på vores erhvervsservice på 475 kr. pr. time. Mens prisen på rådgivning eller regnskabsudarbejdelse fra en statsautoriseret revisor ligger på 1.500 kr. pr. time.

Hvilke ydelser tilbyder i udover revision?

Vi tilbyder alle typer af ydelser, som revisionsfaget dækker over, det kan eks. være følgende:

  • Regnskabsudarbejdelse
  • Erhvervsservice (bogføring)
  • Regnskabsanalyse
  • Rådgivning og sparring
  • Budgettering
  • Projektkalkulation
  • Øvrig erklæringsafgivelse
  • Skatteoptimering
  • Strategiarbejde i forbindelse med virksomhedsdriften
  • Bistand til møder med bank mv.
  • Og meget mere.

Vi har besluttet at vælge jer som revisor for vores virksomhed, hvad sker der så nu?

  • Vi skal overholde nogle pligter i henhold til hvidvaskloven, hvilket indbefatter, at vi skal igennem nogle kundekendskabsprocedurer, inden vi kan påbegynde vores arbejde. Det indebærer bl.a., at vi skal identificere dig og din virksomhed.
  • Hvis der kræves afholdelse af ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med skiftet, sørger vi for at hjælpe med dette.
  • Herefter skal vi have oprettet adgange til relevante systemer mv. Det kan fx være bogføringssystem, skat, lønsystem, bank mv.
  • Når vi har alle ovenstående punkter på plads, er vi klar til at gå i gang med det rigtige arbejde.

Indberetning til SKAT er svært – Kan man få hjælp til det?

  • Vi hjælper naturligvis med indberetning af de pligter, som virksomheden er registreret hos Skattestyrelsen for. Det kan f.eks. være moms, A-skat og AM-bidrag, lønsumsafgift, selskabsskat mv.
  • Derudover hjælper vi selvfølgelig også med indberetning af selvangivelse, hvad enten det er den personlige eller selskabsselvangivelsen.

Rådgivning & svar

Magnesmindevej 8
9800 Hjørring

+45 60 132 132

jesper@abrahamsenrevision.dk

Man – Fre 08:00 – 16.00

Nem Kontakt

Brochure

Lorem Ipsum sodales orci. Class aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos.

©  2023 - AbramhamsenRevision.dk er præsenteret af Nocable.dk