Ulovlige lån

Regeringen har fremlagt udkast til lovforslag om at det skal være lovligt for selskaber at foretage udlån til kapitalejere og ledelse. Betyder dét så en faktisk lettelse?

Situationen

Det har igennem mange år været ulovligt for kapitalselskaber (A/S, ApS, P/S) at foretage udlån eller foretage sikkerhedsstillelse for sine kapitalejere samt ledelsesmedlemmer samt personer der står dem særligt nært. Det samme gælder kapitalejere og ledelsesmedlemmer i evt. moderselskab. Nu mener regeringen at reglerne om ulovlighed skal ophæves 1.1.2025. Selvfinansiering vedbliver at være ulovligt. Selvfinansiering er situationen hvor man anvender et selskabs egne midler til at erhverve kapitalandele i selskabet selv.

Hvis man optager lån i en virksomhed hvor man har bestemmende indflydelse, bliver man skattepligtig af lånet. Der er ikke noget som indikerer at dette ændres. Der er også andre forhold der kan medføre skattepligt, fx hvis ægtefælle til en kapitalejer med bestemmende indflydelse over et selskab, låner penge i selskabet. En tilbagebetaling af lånet medfører i øvrigt ikke ophør af skattepligten, hvorfor det er farligt at arbejde med tilbagebetaling hvis uheldet er ude, hvilket blot medfører beskatning af noget man ikke har modtaget. I stedet kan fordringen udloddes eller udbetales uden skatteretlige konsekvenser. Vi forventer også skattepligt fremadrettet.

Dette element af skattepligt, også i fremtiden, medfører at der i en lang række situationer ikke er tale om en reel lettelse.

Selskabsretlige betingelser

Man vil allerede i dag kunne foretage lovlige lån, hvis en række selskabsretlige betingelser er opfyldt. Også i fremtiden vil der være forskellige selskabsretlige betingelser. Bl.a. skal et lån være forsvarligt – ledelsens pligt er bl.a. at sikre tilstrækkeligt kapitalberedskab. Derudover må lånet ikke være til ugunst for visse kapitalejere eller kapitalselskabet. Dette medfører at der skal beregnes en markedskonform rente. Derudover skal transaktioner mellem kapitalselskabet og enekapitalejer udformes på en måde så de senere kan dokumenteres, altså skriftligt.

Skatteretlige konsekvenser

Eksempel: Yvonne Hansen hæver 100.000 kr. i sit 100% ejede selskab. Dette vil være lovligt efter de foreslåede kommende regler. Der bliver dog ikke tilbageholdt kildeskat ved hævningen. Manglende tilbageholdelse af kildeskat er ikke lovligt, og kan medføre ledelsesansvar. Tilbagebetaling ophæver ikke beskatningen. I stedet skal man arbejde med udlodning eller udbetaling af fordringen. Det er altså den samme situation som eksisterer i dag.

Hvor er der tale om en reel lettelse?

Hvis reglerne vedtages som foreslået, vil det blive muligt at foretage udlån til alle modervirksomheder, uanset deres virksomhedsform og geografiske beliggenhed. Det vil også blive lovligt for et selskab at foretage udlån til et ejerselskab, som ikke har bestemmende indflydelse. Det bliver også lovligt at foretage udlån til selskabets personlige ejere, men bestemmende indflydelse mv., kan medføre skattepligt.

Det er svært at sige med sikkerhed, om der udløses skattepligt ved et lån i fremtiden. Fx har Skatterådet for nyligt i et bindende svar udtalt, at et lån fra et Selskab A som ejedes 100 % af én ægtefælle til Selskab B, tilhørende den anden ægtefælle, vil medføre skattepligt, da pengene skulle anvendes til at betale en mellemregning fra Selskab B til selskabets 100% kapitalejer. Med andre ord: Pengestrømmen gik fra ét selskab til selskabets ejers ægtefælle. Og forholdet udvikler sig hele tiden, så der kommer nye situationer til, som er problematiske at forudsige.

Vi vil derfor på det kraftigste anbefale – også på trods af evt. lovlighed i fremtiden – at undlade at foretage lån og sikkerhedsstillelser i selskaber, og altid drøfte forholdet med revisor først.

Tal med os, hvis du vil vide mere.